Af: Kjeld Hansen
Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land
Bind 1. Jylland
183 historier om de, der formede Jylland
Hvem var den københavner, der så gerne ville være godsejer, at han tørlagde Nordjyllands største sø i 1881 for at kunne bygge sig en herregård?
Er det rigtigt, at godsejer Flemming Juncker gik konkurs med Overgård Gods i 1981, fordi han kastede sig ud i omfattende landvindingsarbejder ved Mariager Fjord uden at ville have statsstøtte?
Levede der virkelig vilde sumpskildpadder på Løjt Land i Sønderjylland så sent som i 1959?
Og sådan kan man blive ved med at stille spørgsmål og give svar. Det er præcis, hvad Kjeld Hansen gør i dette nye storværk ”Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land.”
Indholdet vil i to bind præsentere 361 helstøbte fortællinger om de mænd, der formede nutidens Danmarks natur, og om de 361 steder - de udtørrede søer og de gamle inddæmninger -, som disse mænd stod bag. Sted for sted, og ofte rigt illustreret med gamle billeder og kort, berettes der om store håb og gyldne drømme, om visioner, rænkespil og dristig satsning i kampen for at vinde nyt land.
Bogen udkommer i to bind på i alt 1600 sider.
Bind 1 er i stort format på 832 sider og illustreret med 350 kort og mere end 2000 fotos.
Brug bogen som vejviser til det yndige land.
God fornøjelse!