Perleuglekasse er udført i dansk vejrbestandigt lærketræ og er derfor både meget solid og vejrresistent. Indgangshullet er 9x11 cm ovalt. Dette mål er gennemsnitsmålet for de forladte sortspættehuller, hvor perleugler naturligt yngler. Selve tagkonstruktionen er udført i klinkebrædder for effektivt at forhindre indtrængende vand.
Perleuglen ynglede i 2007 for første gang i 40 år igen i Midtjylland. Når du sætter en perleuglekasse op, er du med til at sikre, at perleuglen igen kan etablere en bæredygtig bestand i Danmark.
Perleuglekassen kan opsættes i lysninger i skove og mindre beplantninger med høje gamle træer. Kassen kan med fordel placeres i yderkanten af en lysning eller på et solitært træ i lysningen. Det er vigtigt, at kassen ikke vender direkte mod vest. Optimalt sættes kasserne op med hullet i retningen øst-sydøst. Kasserne skal gerne monteres i en højde af min. 6 meter. Perleuglekassen monteres med et solidt tov, der trækkes igennem de to huller under kassens tag (se billede) og bindes fast om et træ. Når kassen er på plads, fores bunden med de medfølgende høvlspåner. Fores kassen ikke, kan æggene rulle ud til siderne i kassen, da perleuglerne ikke selv samler redemateriale. Perleuglekassen passer også til bl.a huldue og allike.
Perleuglekassen er fremstillet på baggrund af mål angivet at DOF (Dansk Ornitologisk Forening).
Højde: 58 cm.
Bredde: 25 cm.
Dybde: 25 cm.
Læs mere om Perleugle her:
http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=07610