Tårnfalkekassen er udført i dansk vejrbestandigt lærketræ og er derfor både solid og vejrresistent. Selve tagkonstruktionen er udført i klinkebrædder for effektivt at forhindre indtrængende vand.
Tårnfalken har efterhånden vænnet sig til både bebyggelse og støj, og kassen kan derfor opsættes både i by og på land. Da tårnfalken ynder luft og lys omkring sig, bør kassen dog helst opsættes, så der er adgang til åbne arealer i umiddelbar nærhed feks. i et skovbryn, på en høj husgavl eller i en elmast. Det anbefales, at kassen som minimum opsættes 6 meter over jorden gerne højere, hvis muligt.
Tårnfalkekassen monteres enten med de to medfølgende rustfri skruer eller med et solidt tov, der trækkes igennem de to huller under kassens tag (se billede) og bindes fast om et træ eller en mast. Når kassen er på plads, fores bunden med medfølgende halm og savsmuld.
Mål: 40x40x40 cm.
Læs mere om tårnfalk her:
http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=03040