Et trygt falkebo i høj kvalitet
Oplev tårnfalkeparret og deres unger med denne Tårnfalke redekasse i FSC certificeret douglasgran. Tårnfalkekassen er produceret af det bedste douglasgran og lærketræ fra bæredygtigt dansk skovbrug. Lærketræ og douglasgran er selvimprægnerende pga. deres naturlige indhold af garvestoffer og egner sig derfor til fremstilling af langtidsholdbare tårnfalkekasser. Tårnfalke redekassen i FSC certificeret douglasgran er samlet med rustfri søm og skruer, der sammen med træsorterne sikrer længst mulig holdbarhed. Tagkonstruktionen er udført i klinkebrædder af lærketræ, for effektivt at forhindre vandindtrængen. Vand fra selv hård regn og blæst, løber nemt ud af kassen takket være dræn. Tårnfalkene og deres unger får de perfekte forhold med masser af lys i kassen takket være indgangshullet. Falkene kan opleves kiggende ud af falkekassen om foråret og tidlig sommer.

Tagpap er velegnet til særligt vejrudsatte tårnfalke redekasser
Specielt til særligt vejrudsatte lokaliteter, som for eksempel den jydske vestkyst, er tagpaptaget at foretrække. Her eksponeres tårnfalke redekassen jævnligt for saltholdig fugtig vind samt hyppige udtørringer og opfugtninger. Kombinationen af et modstandsdygtigt tag, det holdbare kerneved fra douglasgran og sammenføjningen med rustfri skruer og klamper bevirker, at denne redekasse kan komme tårnfalkene til gavn i mange mange år.
Der er anvendt en ekstra kraftig type tagpap, såkaldt overpap, beklædt med skifferflager. Overpappet er smeltet fast til den vandfaste krydsfiner og bukket ind under kanter og udhæng, så vandindtrængen effektivt forhindres.

Hjælp tårnfalken og dit nabolag
Når du køber en tårnfalkekasse fra Naturbutikken, er du først og fremmest med til at sikre tårnfalkene et godt og sikkert ynglested. Samtidig er du med til at holde bestanden af skadedyr som rotter nede, og du støtter bæredygtig dansk skovdrift. Læs mere om tårnfalken og skadedyrsbekæmpelse her.

Alt overskuddet går til Dansk Ornitologisk Forening og blandt andet beskyttelsen af tårnfalken, læs mere her.

Opsætning af tårnfalkekassen
Tårnfalken har efterhånden vænnet sig til både bebyggelse og støj, og kassen kan derfor opsættes både i by og på land. Da tårnfalken ynder luft og lys omkring kassen, bør den dog helst opsættes så der er adgang til åbne arealer i umiddelbar nærhed. f.eks. i et skovbryn, på en høj husgavl eller i en elmast. Det anbefales at kassen som minimum opsættes 6 meter over jorden, gerne højere hvis muligt.

Her fra Naturbutikken på Vesterbrogade 138, kan man med teleskop se et tårnfalke par yngle i en tårnfalke redekasse på Kongens Bryghus Siloen, Rahbeks Alle 11, hvert forår og sommer. Det er i ca. 50 meters højde.

Montering af tårnfalkekassen
Falkekassen monteres med tov (tov medfølger ikke), der trækkes igennem de to huller under kassens tag og bindes fast om et træ, elle en mast. Når kassen er på plads, fores bunden med de medfølgende høvlspåner. Tårnfalken samler ikke selv redemateriale, og det er derfor vigtigt, at spånerne fordeles, således falken kan forme en rede i midten af kassen så æggene ikke ruller ud til siderne.

Tips og tricks
Det anbefales at indgangshullet vender væk fra den koldeste vindretning i området. Da tårnfalke ungerne godt kan lide at sidde i indgangshullet og holde udgik eller sole sig lidt efter en kølig nat, kan man med fordel vende redekassen mod øst eller syd øst, hvis muligt.
Tårnfalken foretrækker udsyn fra redekassen. Sørg derfor for at der ikke stikker grene ud foran eller under indflyvningshullet.
Tårnfalken kan ses muse i området eller side tæt på redekassen. Så længe man ikke kommer for tæt på, acceptere den ens tilstedeværelse. Med en kikkert får man oplevelsen af tårnfalken helt tæt på, se her.

Mål og dimensioner
Højde: 40 cm
Bredde: 40 cm
Dybde: 40 cm

Læs mere om Tårnfalken her.

Rovfugle Varenummer: 105039

1.399,00 kr.

Tårnfalke redekasse med tagpap i FSC certificeret douglasgran

1.399,00 kr.

Forventet leveringstid: 3-10 hverdage
Gratis forsendelse ved køb over 499,- i hele DK