Minus
1
Plus
Kurv (0) total : 0,00 kr.
  • Op til 20% rabat for medlemmer
  • Butik centralt i KBH
  • 30 dages fuld returret
  • Fri fragt v. køb over 499,- i hele DK
På tur med Naturbutikken

På tur med Naturbutikken

I slutningen af april 2023 fik jeg fornøjelsen af at benytte mig af et større udvalg af Naturbutikkens sortiment, da jeg rejste rundt i Spanien for at se på fugle.
naturbutikken | 22. maj 2023

Med mig havde jeg et udvalg af guidebøger til, hvor man finder de forskellige arter, tøj og sko til forskellige vejrforhold og to styks fremragende optik!

Den første halvdel af turen foregik i den spanske del af Pyrenæerne omkring byen Torla. Med inspiration fra Crossbill’s Nature Guides vandrede jeg rundt på udvalgte ruter, hvor jeg både fik flotte omgivelser og en god chance for at se de fugle, som jeg helst ville se. Når der var tid tilovers, kiggede jeg i mit eksemplar af Finding birds in Northern Spain for at se, hvor jeg kunne få et godt kig, på nogle af de arter, som jeg ikke fik set på mine vandreture. Det var fx ved hjælp af denne bog, at jeg fik den største oplevelse med en lammegrib, som min tur bød på!

På vandreturene lod jeg som regel teleskopet blive hjemme, så det kun var min DOF Birdlife Condor-kikkert, jeg havde med. Jeg lærte hurtigt at kende de store gåsegribbe i kikkerten, selv når de fløj meget højt over mig. Fra mit hotelværelse kunne jeg til gengæld sidde med mit teleskop (Prominar 88A fra Kowa) og skue ud over bjergene. Herfra så jeg både kongeørn, gåsegrib og flere lammegribbe!

Da jeg senere på turen tog til nationalparken Monfragüe, blev jeg for alvor glad for det tøj jeg havde fået med. Fra Lundhags havde jeg blandt andet de klassiske makkebusker. Bukserne er solidt byggede og indeholder flere muligheder for udluftning. Især det sidste blev hurtigt meget brugbart, da temperaturen én af dagen sneg sig helt op på 37 grader. I parken fik jeg brugt både teleskop og håndkikkert flittigt.

Med min Condor var jeg let i stand til at tjekke forskellige fugle, når de viste sig som små prikker på himlen, og når jeg kunne se, at det var noget ekstra spændende, kom mit teleskops fremragende optik virkelig til sin ret! Dette var især tilfældet, da jeg på min næstsidste dag pludseligt opdagede en spansk kejserørn, som kom flyvende langs bjergsiden.

Jeg fik ikke set alle de arter, jeg havde håbet på, men jeg vil alligevel sige, at jeg fik meget mere ud af turen, end jeg havde turdet håbe på!

Oliver Z. Nielsen
Naturbutikken

Vores kunder giver de varmeste anbefalinger

Del din mening med os og hjælp os med at blive endnu bedre!

Skriv en anmeldelse

Bliv en del af Naturbutikken

Følg os på Instagram og få et indblik i hvad vi laver

Følg os på Instagram

Vores mission

Danmarks bedste til kikkerter og teleskoper

Naturbutikken har Danmarks bedste udvalg i kikkerter og teleskoper. Vi er specialuddannede og deler gerne af vores egne erfaringer som fuglekiggere og naturguides. Desuden har vi Danmarks bedste specialboghandel med bøger om fugle og natur.

Overskud går til naturbeskyttelse

Når du handler i Naturbutikken går overskuddet til Dansk Ornitologisk Forenings arbejde med fugle- og naturbeskyttelse i Danmark. Beskyttelsesarbejdet sker via politisk fortalervirksomhed, indsamling og formidling af viden, konkret beskyttelse af fuglelokaliteter samt opkøb og pleje af naturen.

Konkret naturbeskyttelse

Den konkrete beskyttelse af fuglelokaliteter og indsamling af viden baseres på frivillige aktister, som overvåger fuglelokaliteter, ringmærker fugle, bidrager til optællinger af udvalgte fuglearter og arbejder for at forhindre færdsel ved rovfuglereder eller beskyttelse af marker med ynglende fugle i dialog med lodsejere og myndigheder.

Naturområder

I Danmark passer Dansk Ornitologisk Forening godt 200 naturområder , mens den af DOF stiftede selvstændige fond, Fugleværnsfonden ejer 21 fuglereservater.

En del af verdens største naturbeskyttelsesorganisation

Internationalt arbejder Dansk Ornitologisk for at begrænse ødelæggelserne af særlige fuglelokaliteter i Kenya, Uganda og Nepal. På global plan er Dansk Ornitologisk Forening medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.

Bliv medlem af DOF BirdLife og få

Discount icon Op til 20% rabat for medlemmer
Bird icon Støt truede fuglearter & naturområder
Forest icon Gratis tilbud til forskellige aktiviteter
Reading Få medlemsbladet Fugle & Natur
Bliv medlem af DOF Birdlife